Edmund Burke var en gentleman. Havde det ikke været for den store franske revolution, der rystede Europa i 1789, var Burke formentlig gået over i historien som en sten i skoen på den privilegerede engelske overklasse – som en rebel med rødder i kristen etik.

Men efter den amerikanske uafhængighedserklæring i 1776 og revolution i Frankrig var kortene for bestandig givet om. Burke havde sympatiseret med de ny amerikanere, men han fordømte i ’Refleksioner over revolutionen i Frankrig’ (1790) det franske oprør i så voldsomme vendinger, at bogen rystede selv partifæller i parlamentet i London.