Ernas søn Kalle er blevet indkaldt til den prøjsiske hær. Første Verdenskrig venter mod syd, men Erna er ikke en hvilken som helst mor, så hun tager med Kalle til fronten. Hvem skal ellers passe på ham? Hvordan skal han kunne klare sig, når han nu er typen, der ikke har alt for mange kopper i skabet?
Så kort kan man resumere afsættet for Erling Jepsens fine roman om en ganske usædvanlig kvinde. Hun er sønderjysk naturligvis, fra Bramstrup, og hun har tidligt i livet lært at klare sig selv. Skyttegravene i Somme er ikke Sønderjylland, men de syddanskere, der er havnet i den tyske trøje, fordi de bor på den forkerte side af grænsen, holder sammen. Og Erna, der må trække i mandsuniform og klippes, bliver i kraft af list og snilde og sin entreprenante sans for, hvad mænd ved fronten har brug for, gruppens Mutti, eller rettere: Mor Erna. Det eneste, hun har svært ved at vænne sig til i kasernens sovesal, er den skarpe lugt af mand.
