Man skal vist være mere end almindeligt distræt, hvis man ikke allerede på Sikker Hansens skumringsblå omslag fanger, hvem der er hovedpersonen i Jacob Paludans ud- og afviklingsroman ’Jørgen Stein’ fra 1933.

Det er naturligvis unge hr. Jørgen, som over 644 medrivende sider bliver langsomt ældre og hurtigt mere desillusioneret. Fra de indledende festscener i amtmandsgården, hvor den gamle verdens porcelæn slår revner, og krigen rumler faretruende mod syd – til foråret 1933, hvor Jørgen har pantsat ambitionerne for et hønseri og en enfoldig kone.