Inden for sorgforskningen taler man om anticipatorisk sorg: at man som pårørende påbegynder en sørgeproces, før døden er indtruffet. At man allerede er i gang med at sørge, mens den døende er døende og endnu ikke død. Døden tages så at sige på forskud, foregribes, af sorgen, i sorgen.
Sådan forholder det sig i germanist, oversætter og cykelentusiast Søren Fauths nye skønlitterære og, fornemmer man klart, utvetydigt selvbiografiske udgivelse ’Digt om døden’med undertitlen ’En bog om min far’.
