Det er næsten på dato et år siden, at jeg læste Sara Omars roman ’Dødevaskeren’ om pigen Frmsk, der i sit mørke hår har en lille tot af hvidt. Frmsk vokser op hos sin mormor og morfar, som tager hende til sig, fordi de frygter, at hendes far vil slå hende ihjel, fordi hun kun er en pige.
Det gjorde et voldsomt indtryk på mig at læse om det had til piger og kvinder, som eksisterer i den lille by i irakisk Kurdistan, hvor meget af handlingen foregår. Bortset fra stening er der vel ikke nogen måder at forulempe, forurette og forbryde sig mod kvinder på, som ikke beskrives i romanen. Det hele legitimeret af de vers i Koranen, der blandt andet omtaler kvinderne som mændenes pløjejord.

