Romanen med den vrinskende titel ’HHV, FRSHWN’ begynder med en hidsig, oplyst nat. Det er sommer i Reykjavik, og bogens hovedperson er ved at blive vanvittig af søvnmangel. Eller også er det eksmanden, der nægter at lade hende være, som driver hende til vanvid. Måske er det børnene, som skiftevis har lus og skændes, og som hun oftest er alene med. Eller minderne om en række begivenheder under et ophold i Perus Amazonas flere år tilbage.
Men vi må begynde med virkeligheden. Hanne Højgaard Viemose sidder ved vinduet i en grøn trøje. Det skriver hun til mig, fem minutter før jeg ankommer til den café på Jagtvej, som vi har aftalt at mødes på. Hun er fløjet fra Island aftenen før for at holde nytår i København. Hendes to drenge på syv og ni er hos deres bedsteforældre i Reykjavik, hvor Viemose selv har boet siden august:
