Liv, lyst, kunst, læsning – og Marcel Proust

Nå ja, nu bliver det lidt nørdet: To stærke danske bøger giver (usnobbet og velskrevet) perspektiv til Marcel Prousts storværk

Den franske forfatter Marcel Proust døde i 1922. Han er bedst kendt for sit værk 'På sporet efter den tabte tid'. Foto: Public Domain
Den franske forfatter Marcel Proust døde i 1922. Han er bedst kendt for sit værk 'På sporet efter den tabte tid'. Foto: Public Domain

Madame de Saint-Marceaux holdt salon i Paris omkring år 1900, og komponisten Gabriel Fauré sagde om hende, at hun efter al sandsynlighed ville komme til at dø af et anfald af snobberi.

Det var en fare, som ude i århundredskiftets parisiske virkelighed lurede på både gæster og værter under salonernes venezianske lysekroner, og inde i Marcel Proust romanværk ’På sporet efter den tabte tid’ er snobberiet, såvel det sociale som det mere åndelige, kunstsnobberiet, et smertepunkt: Hvordan bliver man et kreativt menneske, for hvem kunsten lever? Og hvordan undgår man at gøre kunsten til død fetichisme eller kedelig karrierevej? Det er centrale spørgsmål og konstant livsfare i den store roman, både for fiktive figurer og virkelige læsere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
50.000 tons korn fra Danish Agro blev sidste år beslaglagt og erklæret uegnet som menneskeføde. Både eksperter og medarbejdere internt i Fødevarestyrelsen mener, at produkterne skulle være kaldt tilbage. Det kan TV 2-programmet ’Operation X’ og Politiken nu afsløre. Alligevel fik fødevarer, der allerede var produceret af korn fra samme lager, lov til at ende i butikkerne. Fødevarestyrelsen erkender nu, at de begik en »fejl«, og beder forbrugerne smide melet ud.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her