Det Svenske Akademi har fundet et nyt medlem, den anerkendte finlandssvenske digter Tua Forsström. Hun opfylder alle de ønskede kriterier, lige bortset fra det med alderen.

Efter bogen: Hun er anerkendt og kvinde. Men er det et problem, at hun er 71?

Foto: Johannes Jansson/norden.org/Johannes Jansson/norden.org
Foto: Johannes Jansson/norden.org/Johannes Jansson/norden.org
Lyt til artiklen

En klub for midaldrende og gamle mænd. The Old Boys’ Network. Få steder passer betegnelsen bedre end i Det Svenske Akademi. Når det er fuldtalligt, består det af 18 medlemmer. Efter det seneste års skandaler og medlemsflugt består forsamlingen nu af 12 mænd og med lidt god vilje 4 kvinder. Den ene er i denne uge blevet valgt ind, men hun indtræder først 20. december. Det er den 71-årige finlandssvenske digter Tua Forsström. Den anden er 56-årige Sara Danius, som efter en magtkamp trak sig fra arbejdet sidste forår og stadig ikke har meddelt, om hun vender tilbage. De to øvrige er Jila Mossaed, indtrådt for to måneder siden, og Kristina Lugn, mangeårigt medlem, begge er lige omkring de 70.

Kvinde, tjek – finsk, tjek

Nyindvalgte Forsström lever op til flere af de kriterier, som akademiet gerne ser, nye medlemmer lever op til. Hun er højt anerkendt inden for sit felt og har blandt andet fået Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen ’Efter at have tilbragt en nat blandt heste’. Hun er finlandssvensk, og denne egenskab har været en mangelvare i forsamlingen. Svensk er under hårdt pres i Finland, og indvalget af den første finlandssvenske forfatter bliver set som et skulderklap til de finlandssvenske forfattere, som får bekræftet, at de anses for at være en del af svensk litteratur. Forsströms landsmand Kjell Westö har været nævnt som mulig kandidat, men han ville kun øge den skæve kønsbalance. Det eneste parameter, hvor Forsström ikke slår ud til den rigtige side, er alderen. Som Dagens Nyheter skrev forleden, er gennemsnitsalderen i akademiet efter den finlandssvenske digters indtræden godt og vel 71 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her