Alt ved Behrouz Boochanis ’No Friend but the Mountains’ er ekstraordinært. At den er blevet til i en fængselslignende flygtningelejr på en ø langt ude i havet ved Papua Ny Guinea. At den er skrevet i små bidder på en telefon og sendt afsted til oversætteren via sociale medier. At den er skrevet på farsi, og at oversætteren har spillet så stor en rolle. At det selvbiografiske afsæt i den grad vokser til poesi og filosofi.
»Hvornår og hvor får vi friheden? Det taler de aldrig med os om«
