Lyt til artiklen
Der er noget befriende, noget overraskende og til sidst også noget meget hårdt over Jamal Bendahmans gode debutroman, ’Ash-Shaheed [Vidnet]’.
Man har jo, som hermeneutikken har lært os, sin forforståelse med, når man læser en given bog. I dette tilfælde tænkte jeg: endnu en autofiktiv beretning. Endnu en kunstnerroman, en bog om at blive forfatter, en bog om bogens egen tilblivelse i en vis forstand. Sådan var det heldigvis ikke!
