Kenneth Nørgaardhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Kenneth Nørgaardhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Nej, ingen kan repræsentere en hel gruppe, og ingen burde. Alligevel gør vi rask væk en kvindelig forfatter fra Mellemøsten til talerør for en meget stor gruppe af kvinder. For eksempel.

Kommentar: Hvorfor skal minoriteter hele tiden repræsentere andre end sig selv? ​

Påstanden om at repræsentere andre, der ikke selv har stemmer, kan, sat på spidsen, siges at være en slags identitetstyveri, mener debattør Nazila Kivi.   Foto: Anders Rye Skjoldjensen/POLFOTO
Påstanden om at repræsentere andre, der ikke selv har stemmer, kan, sat på spidsen, siges at være en slags identitetstyveri, mener debattør Nazila Kivi. Foto: Anders Rye Skjoldjensen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Spørgsmålet om, hvem og hvilke stemmer der bliver gengivet i litteraturen, fylder stadig mere i disse år.

Vi kalder det repræsentation, ’der skal en bredere repræsentation til i litteraturen’, siger de, der protesterer imod, at det ’hvide mandlige blik’ er subjekt og udgangspunkt for den menneskelige, universelle erfaring, mens enhver afvigelse fra den position ses som særlig. Og altså dermed som repræsentant for en bestemt gruppe, der skiller sig ud fra normen.

Kenneth Nørgaardhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her