Billedkunstneren Arne Haugen Sørensens erindringer begynder som en socialrealistisk pageturner. Men halvvejs igennem bogen er det, som om han skriver sig længere og længere ind i en bitter tvivlen på sit eget værd som kunstner.
Det starter på Amager. I fattigdom med en enlig mor og en lillebror og smalkost og ægte arbejderklasse.
I barndommen formes allerede de billeder, som skal gøre Arne Haugen Sørensen (født i København i 1932) berømt: bløde kvinder og mørke spidstandede monstre. Moren må arbejde konstant for at få enderne til at mødes, og drengene hjælper til. Klassekammeraternes fædre vækker ikke misundelse om et liv med en far.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
