»Kender De noget kedsommeligere end at blive skilt? Man kan være aldrig saa enig med sin Kone om at tage Historien gemytlig: vore gnavne og højtidelige Avtoriteter skal nok ødelægge Fornøjelsen for En. Det er dog klart, at for To, som er kede af at leve sammen, kan det kun være en Fornøjelse at blive skilte«.
Sådan skriver en anonym skribent i et indlæg i Politiken i 1895 under mærket Ci-devant.
For nogle er skilsmissen mest en fornøjelse. For andre et årelangt sammenrend af nogle af de laveste følelser i registeret såsom jalousi, had og hævngerrighed. Men i forhold til hvor mange der bliver skilt, ved vi forbløffende lidt om skilsmissens historie, mener kultur- og følelseshistoriker Karen Vallgårda, der i de seneste år har gravet i politirapporter, romaner, aviser, breve, blade, brevkasser og dagbøger for at kortlægge skilsmissens følelseshistorie fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.
Og det er bestemt ikke nogen ny opfindelse at problematisere ægteskabet, som skribenten Ci-devant gjorde i Politiken i 1895. Som Karen Vallgårda siger:
