Fortælleren i Dy Plambecks nye roman, ’Til min søster’, giver hverken en fuck for kernefamilien eller for mænd i det hele taget:

»Hvis kvinden havde spurgt mig, ville jeg have sagt: Nej, jeg er ikke gift, og jeg savner heller ikke nogen mand med hårde muskler og tæt behåring, med lange sorte hår, der snor sig ud af røvhullet og næseborene, med brutale tænder, hvor plakken sidder tæt i kanterne, store tæer og en bred tunge, man kan koge, skære ud og servere på et fad for et stort selskab«.