Irmgard Keuns roman fra 1938 om en tysk forfatterfamilie i eksil, set fra et barns synsvinkel, er bevægende læsning.
Som propagandaminister Goebbels hvæsede ad de forfattere, der flygtede fra Nazityskland: »Lad dem fråde videre endnu en tid, herskaberne på emigrantcafeerne i Paris og Prag. Deres livstråd er skåret over. De er kadavere på orlov«.
Den opløsningsproces skildrer Irmgard Keun i romanen ’Barn af verden’ fra 1938, og hendes originale greb er at se processen med den tiårige Kullys øjne.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
