Den tyske forfatter Irmgard Keun kom på Hitlerstyrets sorte liste på grund af sine romaner og måtte gå under jorden. Også herhjemme havde hendes bøger det svært. Nu relanceres hun for tredje gang.
Nazisterne hadede hende:Irmgard Keuns bøger blev forbudt, og hun måtte gå under jorden. Nu genopstår hun i Danmark
Den tyske forfatter Irmgard Keun kom på Hitlerstyrets sorte liste på grund af sine romaner og måtte gå under jorden. Også herhjemme havde hendes bøger det svært. Nu relanceres hun for tredje gang.
Nazisterne hadede hende:Irmgard Keuns bøger blev forbudt, og hun måtte gå under jorden. Nu genopstår hun i Danmark
Irmgard Keuns ungdomsromaner ’Gilda’ og ’Kunstsilkepigen’ kom på dansk 1931-32 (omslag af Axel Nygaard), eksilromanerne ’Efter midnat’ og ’Hurtigtog III. Klasse’ kom begge 1938 (omslag af Henri Clausen). Efter 5. maj 1945 kunne restoplagene afsættes med fristende mavebælte. Her er forfatteren fotograferet i 1932. Foto: Ullstein Bild/ullstein bild
Lyt til artiklen
Henter...
Irmgard Keuns forfatterskab har en usædvanlig historie – også på dansk. Med ’Barn af verden’ er det tredje gang, hun bliver lanceret her. Det samme sker i England. I dette forår er hendes to første romaner blevet nyoversat og indgår nu i den fornemme serie Penguin Modern Classics.
Og de er faktisk nyklassikere, typiske for den kortlivede Weimarrepublik 1918-33, der blev kvalt af Hitler. Den fhv. kontorpige og småskuespiller Irmgard Keun fra Köln var 26, da hun selv satte sig til maskinen og skrev romanerne ’Gilgi, en af os’ og ’Kunstsilkepigen. De udkom med et halvt års mellemrum 1931-32 og slog stort an.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.