Læsernes møde med forfatterne er blevet en fast del af markedsføringen af tidens litteratur. J.D. Salinger, som netop nu imod sin vilje er på vej ind i den digitale tidsalder, ville få mareridt bare ved tanken om en litteraturfestival.

Forfatterikon, som intet udgav i 45 år, udkommer nu på det net, han hadede

 I denne uge udkom afdøde J. D. Salingers fire bøger for første gang i digitale udgaver, og dermed bliver han formentlig, som The New York Times noterede, den sidste forfatter fra det 20. århundrede, der overgiver sig til den digitale revolution.   Ritzau Scanpix Ap
I denne uge udkom afdøde J. D. Salingers fire bøger for første gang i digitale udgaver, og dermed bliver han formentlig, som The New York Times noterede, den sidste forfatter fra det 20. århundrede, der overgiver sig til den digitale revolution. Ritzau Scanpix Ap
Lyt til artiklen

J.D. Salinger ville have hadet Louisiana Literature af et godt hjerte. Den berømte amerikanske forfatter ville have fået mareridt bare ved tanken om at sidde på en scene, hvor han skulle tale om sin litteratur og allerhelst sig selv foran et publikum. Bare at blive udgivet var ifølge Salinger en invasion af hans privatliv.

Salinger blev 91, og han udgav absolut ingenting fra 1965 og frem til sin død i 2010. Alle forespørgsler om interview blev afvist, og han fik sat en stopper for, at nogen forsøgte at skrive en biografi om ham. Han isolerede sig i sit hus i New Hampshire, mens omverdenen undrede sig over, om forfatteren til klassikeren ’Forbandede ungdom’ (senere ’Griberen i rugen’) led af skriveblokering, var blevet skør eller bare sad for nedrullede gardiner og skrev noget, som først skulle udgives efter hans død.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her