0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gennembrudsroman er ambitiøs og byder på over 100 kapitler: Baskernes frihedskamp driver ned over siderne

En ambitiøs roman om den baskiske borgerkrig forsøger at give stemme til konfliktens mange ofre, men reducerer sine figurer til politiske positioner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ivan Giménez
Foto: Ivan Giménez

Fernando Aramburu (f. 1959) fik sit store gennembrud med 'Patria', som er solgt til 23 lande og bliver filmatiseret af HBO.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

’Patria’ er spanske Fernando Aramburus nyoversatte roman om to familier, der ender på hver sin side af den baskiske konflikt. En konflikt, der, selv om oprørsbevægelsen ETA sidste år nedlagde sig selv, trækker spor i spaniernes bevidsthed. Disse spor folder Aramburu ud gennem en lang række karakterer – helt centralt står matriarkerne Miren og Bittori.

Miren og Bittori er barndomsveninder, og deres mænd, Joxian og Txato, er ligeledes bedste venner, indtil Txato bliver offer for graffiti og chikane udøvet af ETA og dens støtter. Da vender Miren og Joxian – sidstnævnte på sin hustrus ordre – deres venner ryggen. Miren og Joxians ældste søn, Joxe Mari, er nemlig aktiv i ETA, og hans mor er derfor en af bevægelsens mest ukritiske støtter. Da Txato bliver offer for et attentat, eskalerer konflikten mellem de to familier, og Bittori må flytte fra byen. Datteren Nerea og sønnen Xabier har allerede forladt byen for at studere.

Klaustrofobi præger forholdet mellem mødrene og deres børn, der febrilsk forsøger at undslippe forældrenes konflikt. Og klaustrofobien sætter sig også i teksten, når Nerea beskriver barndomshjemmet som trist »med en bismag af paella«, kan man næsten smage den trykkede stemning.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce