Vi mødes halvvejs på trappen, heldigvis langt fra Gilead. Et kvindeligt cykelbud iklædt fagets vandtætte antræk samt den androgyne cykelhjelm arriverer med et frisk anmeldereksemplar af den canadiske forfatter Margaret Atwoods længe ventede fortsættelse på hendes dystopisk feministiske fremtidsroman ’Tjenerindens fortælling’ (The Handmaid’s Tale) fra 1985. Vi taler om den 400 sider lange opfølger ’The Testaments’.
Sendebuddet, en senmoderne amazone, er aldeles uden den 1600-tals kyse og de kropsskjulende nonneklæder, som stakkels Offred går rundt i i ’The Handmaid’s Tale’, i det puritanske teokrati Gilead med gammeltestamentlig morallære og barbarisk mandschauvinisme, som er henlagt i fremtiden til det hysterisk hekseforskrækkede, puritanske New England.
