0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Årets mest ventede bog var ventetiden værd: Opfølgeren til Margaret Atwoods kultfortælling om Offred er afgjort læseværdig

Margaret Atwoods længe ventede opfølger på ’Tjenerindens fortælling’ er velskrevet og tænksom, selv om den ikke en roman i mesterklassen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix

Margaret Atwoods nye roman, 'The Testaments', som er fortsættelsen af kultfortællingen, 'Tjenerindens fortælling', har læsere ventet på med samme iver og tålmod som deres børn og børnebørn på den nyeste Harry Potter-bog.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi mødes halvvejs på trappen, heldigvis langt fra Gilead. Et kvindeligt cykelbud iklædt fagets vandtætte antræk samt den androgyne cykelhjelm arriverer med et frisk anmeldereksemplar af den canadiske forfatter Margaret Atwoods længe ventede fortsættelse på hendes dystopisk feministiske fremtidsroman ’Tjenerindens fortælling’ (The Handmaid’s Tale) fra 1985. Vi taler om den 400 sider lange opfølger ’The Testaments’.

Sendebuddet, en senmoderne amazone, er aldeles uden den 1600-tals kyse og de kropsskjulende nonneklæder, som stakkels Offred går rundt i i ’The Handmaid’s Tale’, i det puritanske teokrati Gilead med gammeltestamentlig morallære og barbarisk mandschauvinisme, som er henlagt i fremtiden til det hysterisk hekseforskrækkede, puritanske New England.

Margaret Atwoods science fiction-roman, et forklædt resume af mænds (for)historiske misbrug af kvinden som faktotum og fødemaskine, blev i sin tid set som et kunstnerisk frikvarter i en anerkendt digters lødige forfatterskab med senmoderne engagement og postmoderne (u)noder.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce