Selv om det snart er 60 år siden, at Simon Spies introducerede grisefester og store kander med sangria for de danske turister på Gran Canaria, er feriedestinationen ikke blevet mindre populær med tiden. Tværtimod.
De spanske kanariske vulkanøer ud fra Marokkos vestkyst er stadig nogle af sommerdanskernes absolut yndlingsdestinationer. Og det er ikke kun omkring 200.000 danskere, der hvert år besøger den store hovedø. Sidste år besøgte 3 millioner turister Gran Canaria.



