Rosinante og Co. ophører som selvstændigt forlag, og den adm. direktør bliver fyret.

Gyldendal fyrer direktør og 25-30 ansatte i fusionsøvelse

Rosinantes chef Jakob Malling Lambert har været »en særdeles dygtig direktør for Rosinante & Co. og et vigtigt medlem af koncerndirektionen, og jeg takker ham for hans årelange indsats for Rosinante & Co. og for hele Gyldendal«, udtaler Gyldendals direktør Morten Hesseldahl (billedet).   Foto: Emma Sejersen/POLFOTO

Lyt til artiklen

Forlaget Gyldendal fusionerer med datterselskabet Rosinante & Co., som ophører som selvstændigt forlag.

Redaktionen flytter ind hos Gyldendals hoveddocimil i Klareboderne i København, oplyser Gyldendal i en pressemeddelelse.

Fusionen betyder, at 25-30 ansatte vil blive afskediget i løbet af september.

I den forbindelse fratræder adm. direktør Jakob Malling Lambert sin stilling.

»Som samlet forlagshus vil Gyldendals strategi fortsat være at udvikle det bedste indhold og bevare den store bredde i udgivelserne. Rosinante & Co. har en markant profil i markedet såvel som i koncernen med en fornem og kvalitetspræget portefølje. Men for at vi fortsat kan værne om de stærke udgivelseslinjer på et ændret marked, er det nødvendigt, at vi i højere grad samler vores forretning«, udtaler Gyldendals adm. direktør Morten Hesseldahl i pressemeddelelsen.

Rosinante og Co. består af fire forlag, Rosinante, Høst & Søn, Cicero, Pretty ink og Flamingo, som alle føres videre i Gyldendal.

Tommy Grøn

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her