0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Syrede tekster: I periferien af 1910'ernes danske mainstreamlitteratur gærede det af sindssyge, nekrofili og perversion

Tiden omkring Første Verdenskrig var rig på litterære grotesker. Ny bog genopliver nogle af de bedste.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Holger Damgaard
Arkivfoto: Holger Damgaard

Carl Julius Salomonsen (1847-1924) var en dansk læge og bakteriolog, der påviste, at tuberkulose er en infektionssygdom. Salomonsen deltog også passioneret i tidens kunstdebat og kritiserede de moderne kunstretninger ekspressionisme, kubisme og futurisme for at være udtryk for sygelige tendenser.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Årtierne omkring Første Verdenskrig var paradoksernes og de kulturelle selvmodsigelsers epoke: Det begyndte med teknologibegejstring og eksalteret fremskridtstro og sluttede med en menneskeskabt katastrofe, som tog livet af 10 millioner unge mænd og efterlod Europa i åndeligt granatchok.

Sigmund Freud skrev om dødsdrifter og tyngende kulturelle byrder, og efter årtiers videnskabelige sejrsrus blussede bitre livsanskuelsesdebatter endnu en gang op blandt kontinentets desillusionerede meningsdannere: Kunne man fortsat have tillid til modernitetens projekt, eller måtte man genopfinde Vorherre som kontravægt til industrisamfundets iskolde rationalitet?

Også på den kulturelle scene gik bølgerne højt: Futurister, kubister og dadaister ophøjede meningsløsheden til æstetisk ideal, mens den feterede mikrobiolog Carl Julius Salomonsen i 1919 blæste til kamp mod efterkrigskunstnernes »indtil Hæslighed og Ukendelighed misdannede og forvrængede Fremstillinger«. Der var langt fra skagensmalerne til Giersing, Lundstrøm og Rude.

Heller ikke skønlitteraturen gik ham forbi: Også her fandt Salomonsen tegn på afvigelser og larmende grotesker, som dyrkede det sære og monstrøse i stedet for en smuk og lavmælt hverdagsimpressionisme a la J.P. Jacobsen og Herman Bang. Der sås både æstetiske og moralske afsporingstendenser i tidens digte og romaner, advarede en bekymret Salomonsen.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce