’Mit barn’ er et digt om mor og barn, om tidligt at vide, at barnet vil vokse én over hovedet, så man en dag må stå på tæer for at kysse det, om at være rædselsslagen for at ødelægge barnet, men hemmeligt glad for at skulle præge det for livet.
6 hjerter: Mælkegælden stikker sit ansigt frem og spreder kvalme og skyld i suveræn bog om moderskabet
Langdigtet ’Mit barn’ er måske Cecilie Linds bedste til dato. Det begynder, da digterjeget bliver mor, da barnet, som er en søn, fødes: »mine skamlæber et par forulykkede tunger/ så stod barnet ud som en ytring/ den ytring skal jeg se være menneske«. Foto: Simon Fals/POLFOTO
Lyt til artiklen
Henter...
Mælkegælden er et kinesisk-buddhistisk begreb, som dækker over alt det, ethvert barn ’skylder’ sin mor, fordi hun ydede basal omsorg, lod barnet vokse i sig og tære på kroppen og i begyndelsen også nærede det med sin egen mælk.
Jeg lærte mælkegælden at kende i et essay forfattet af den svenske kritiker og digter Kristoffer Leandoer: 1.600 liter mælk er, hvad det gennemsnitlige spædbarn når at drikke, skriver han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.