0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

6 hjerter: Mælkegælden stikker sit ansigt frem og spreder kvalme og skyld i suveræn bog om moderskabet

’Mit barn’ er et digt om mor og barn, om tidligt at vide, at barnet vil vokse én over hovedet, så man en dag må stå på tæer for at kysse det, om at være rædselsslagen for at ødelægge barnet, men hemmeligt glad for at skulle præge det for livet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Simon Fals
Foto: Simon Fals

Langdigtet ’Mit barn’ er måske Cecilie Linds bedste til dato. Det begynder, da digterjeget bliver mor, da barnet, som er en søn, fødes: »mine skamlæber et par forulykkede tunger/ så stod barnet ud som en ytring/ den ytring skal jeg se være menneske«. 

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mælkegælden er et kinesisk-buddhistisk begreb, som dækker over alt det, ethvert barn ’skylder’ sin mor, fordi hun ydede basal omsorg, lod barnet vokse i sig og tære på kroppen og i begyndelsen også nærede det med sin egen mælk.

Jeg lærte mælkegælden at kende i et essay forfattet af den svenske kritiker og digter Kristoffer Leandoer: 1.600 liter mælk er, hvad det gennemsnitlige spædbarn når at drikke, skriver han.

Sært at blive foreholdt så konkret et tal, for hvad stiller man op med al den mælk, med den gæld, man aldrig kan betale tilbage, og med altid at være nogens barn? Mælkegælden er en skyld og en lykke på én gang – og blev ved at melde sig, mens jeg læste Linds nye digt.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce