Sjældent har man set Svend Åge Madsen give så mange hug til sin samtid, som han gør i sin nye roman. Den udkommer i samme uge, som han fylder 80, og selv om hans forfatterskab rækker seks årtier tilbage, er ’Enden på tragedie’ et rigtigt svendestykke. En af den slags romaner, som kun han kan finde på. På én gang avanceret fletværk, en madsensk superkonstruktion og underholdende leg med yndlingsemner som bevidsthed og identitet. Også sjælevandring? Ja, da.
Romanens fortæller, Jonathan Tidebon, er egentlig i gang med at skrive en universitetsopgave, da han havner i et hemmeligt eksperiment, som gør, at han kan flytte ind i andres bevidsthed. Det sker ved hjælp af stoffet Metamofoin, som skaber ’virtual spirituality’ og er i familie med et andet endnu ikke godkendt stof ved navn Reinkarnyl. Stoffet gør ham i stand til at aflure folk deres dybeste hemmeligheder, som han så i en tilstand af trance nedskriver uden deres medvidende.
