Opfølgeren til ’En hun-djævels bekendelser’ skifter kønskamp ud med generationskamp. Fay Weldon skriver med fuldt pep, men feminismeparodien i ’En hun-djævels død’ er for karikeret.
Af gode grunde læste jeg ikke Fay Weldons klassiker ’En hun-djævels bekendelser’, da den udkom i 1983. Det gjorde til gengæld min mor, som i dag stadig fastholder at være på hun-djævlens side.
Hendes svaghed for hun-djævlen har sikkert haft betydning for min opfattelse af Weldon som en feministisk forfatter. Men at Weldon skulle være feminist, er kun en halv sandhed.
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
