Da Fay Weldons roman ’Praxis’ kom på dansk i 1978, hørte vi en helt ny stemme i det, der dengang blev kaldt kvindelitteraturen. Hendes rå realisme blev formidlet med en uvant humor og et skarpt blik for ikke bare den patriarkalske undertrykkelse, men også kvindernes selvundertrykkelse. Udleveret til ikke bare den økonomiske afhængighed af manden som forsørger, men også til følelserne.
Som det hedder i en af hendes tidlige 70’er-noveller: »»Det er vel pengene, der gør forskellen«, siger Angel og forsøger at tro på det«. Læg mærke til den sidste del af sætningen. Angel har faktisk penge, det er hendes arv, der har betalt ægteparrets hus. Alligevel har hun svært ved at slide sig fri af den hustyran, hendes mand er.
