0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

2 hjerter: Sidste bind i islandsk krimi-trilogi er en langgaber med et tungt, kedsommeligt plot

Så spændende er det altså heller ikke at læse om aluminiumshandel, skriver Sophie Engberg Sonne i denne anmeldelse af Lilja Sigurdardóttirs sidste bind i ’Reykjavik noir’-trilogien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pr-foto
Foto: Pr-foto

Lilja Sigurdardóttir tager afsæt i økonomisk kriminalitet i 'Buret', og man skulle da også tro, at der var mange stærke fortællinger fra perioden omkring finanskrisen i 2008, men det lykkes hende ikke at gøre dem fængslende.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I den sidste roman i islandske Lilja Sigurdardóttirs trilogi er vi tilbage i Reykjavik til endnu et kapitel i dramaet om narkotikasmugling, økonomisk kriminalitet og kærlighed efter finanskrakket.

Hovedrollen er nu skiftet fra narkosmugleren Sonja til hendes tidligere elskerinde, Agla, der afsoner en dom i kvindefængslet for sin medvirken til finanssvindel. I fængslet udtænker Agla en plan, der skal få hende på ret kurs, samtidig med at hun møder en ung kvinde, der gør indtryk.

Det er nærliggende at tro, at titlens bur hentyder til fængslet, ikke mindst da Agla siger: »Jeg kan ikke vente med at slippe ud af det her bur«, men Sigurdardóttir lader titlens metaforik brede sig til at inkludere alle romanens personer. Da Sonja gør sin entré et godt stykke inde i romanen, er det således med nøglen til et bur i sin hånd, ligesom den økonomiske bagmand Ingimar gang på gang omtaler sin tilværelse som et fængsel.

Fangenskab og frihed er med andre ord nøgleordene i ’Buret’, som fortæller historien om en større international sammensværgelse for at pumpe prisen på aluminium op.

Journalisten Maria får færten af historien, og et andet sted i Reykjavik forbereder skoledrengen Anton en sprængfarlig politisk aktion for at imponere sin kæreste, Julia. Der er en sammenhæng mellem alle trådene, men den er tynd, og så lider plottet under det samme problem som i forgængeren: Det bliver aldrig rigtig følelsesmæssigt vedkommende.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce