Lyt til artiklen
Der bliver i disse år for alvor gjort noget for at få de glemte og oversete kvinder skrevet ind i litteraturhistorien, og det er glædeligt.
På mine egne pensumlister vrimler det med kvindelige forfattere på de kurser, hvor jeg er fri til at vælge tekster, som udfordrer de studerendes analytiske greb – men der er pinligt få på de grundkurser, hvor basale greb skal indlæres, for jeg kan åbenbart ikke forestille mig, at man kan undvære Heinrich von Kleist, hvis man skal lære noget om plot og syntaks, eller Gustave Flaubert, hvis man skal forstå, hvordan litteraturen fremskriver sansninger, eller Thomas Mann, hvis man skal lære noget om ironi …
