0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svensk litteraturs nye stemme: Når jeg er i Stockholm og taler med mine venner, fordyber vi os i aktuelle emner her og nu. Sådan er det ikke på landet

Svenske Karin Smirnoff overraskede som 54-årig med en mørk og dramafyldt debutroman, der blev nomineret til Augustprisen. ’Jeg tog ned til bror’ fortæller om et Udkantssverige, hvor der er langt mellem husene, og ordene er knappe.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Johan Gunseus
Foto: Johan Gunseus

»Jeg skriver litteratur og ikke turisttekster«, siger Karin Smirnoff, som i rå og korte sætninger uden kommaer beskriver livet i Udkantssverige.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En ny stemme har ramt svensk litteratur. Stemmen tilhører Karin Smirnoff, og i nabolandets bogverden er hun en af de senere års største overraskelser.

I efteråret 2018 debuterede hun som 54-årig med den mørke roman ’Jeg tog ned til bror’, som ikke kun blev en bestseller, men også nomineret til den prestigefyldte Augustpris.

Smirnoff vandt ikke, hvilket også ville være for meget forlangt af en debutant, men uanset hvad er historien om forfatteren selv næsten lige så god som den, hun i debutromanen fortæller om det fiktive lilleputsamfund Smalånger. Handlingen foregår i et hjørne af Udkantssverige, hvor ordknappe mænd og kvinder kæmper for at få sammenhæng i nogle liv, som på kontant vis synes at sidestille vold, overgreb, sex og kærlighed.

Det er et miljø, som Karin Smirnoff har et indgående kendskab til, for en del af sin opvækst tilbragte hun i et lokalsamfund, der minder om Smalånger, nemlig Hertsånger mellem Umeå og Skellefteå i Västerbotten.

I romanen kommer den fandenivoldske Jana Kippo tilbage til Smalånger og barndomsegnen, hvor hun får job i hjemmeplejen. Ikke fordi hun er specielt kvalificeret, men fordi der efterhånden ikke er andre til at tage sig af de syge og gamle, der sidder ensomme i deres øde og nedslidte huse i skoven. Og Jana Kippo har ikke været i byen mange øjeblikke, før det pibler frem med historier, hvor alle har noget på hinanden, og hvor det ikke altid er til at skelne mellem skrøner, rene løgne og barsk virkelighed.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce