0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter til Cecilie Linds ordstrøm: »Kildret frem til barm var mit sejrsstolte bryst«

I en frit associerende tekst lader Cecilie Lind et jeg jonglere med hjerte, tunge, øje og andre organer, mens hun gennemspiller og gendigter en række mytiske kvindeskikkelser fra Den Lille Havfrue over Tommeliden til stewardessen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Simon Fals (arkiv)
Foto: Simon Fals (arkiv)

Anmelderen misunder Cecilie Lind for hendes frie adgang til sproget, dets klang og rytme..

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lad det være indrømmet: Jeg har altid drømt om at have bedre tilgang til det sprog, der myldrer frem, når den bevidste styring trækker sig lidt tilbage; det sprog, hvor det ikke er den velordnede syntaks, den klare mening og den givne genre, der regerer, men snarere de frie associationer og sprogets egen klang og rytme. En sådan tilgang har Cecilie Lind.

Hendes nye tekst er én lang associativ ordstrøm, nogle gange sat op med linjebrud og afstand, så det begynder at ligne digte, andre gange margin-til-margin-prosa. Det er et jeg, der taler, et jeg med pande, hjerte, bryster, lunger, hår, tunge, øjne, skulderblade; et jeg, der indtager den ene mytiske skikkelse efter den anden, de fleste hentet i eventyrene.

Det begynder med, at hun som Zeus føder en datter ud af panden, omgærdet af heltekvadsklingende brokker (»den fødselssøvn var varsom og mat«, »kildret frem til barm var mit sejrsstolte bryst«), så bliver hun Rapunzel med hår, som datteren kan bruge som reb og klamre sig til og være en engel i og lægge æg i og sidde og gynge i. Så bliver hun Den Lille Havfrue (»jeg er skåret op mellem mine ben«), der ligger på stranden »og lader måner bebo mine bryster« (»månerne der er født af englene og er engleæg// og skal klækkes ud// i tide«). Så bliver hun Snehvide blundende i glaskisten, ventende på helten, der vil »kysse mine spæde læbers spæde mund« (»læberne føder munden og munden er et lam der er fårets lam og læberne er et får der føder munden«), så kommer Askepot lige forbi (»jeg mister mælet som hun mistede skoen på trappen i flugt«), så taler Tommeliden (»jeg fødtes af en blomst […] en blomst der var blodrød som et biografsædes plyssede stof// i det sæde sad: // den smukkeste pige«). Så bliver hun stewardesse (»alle døre står åbne for mig i flyet og jeg kan svæve ud til stjernerne og slikke på dem«), den lille Rødhætte (»jeg kedede mig i en skov, og bød mig til, mens ulven listede frem, hungerramt og pelsyppig«), kantinedame (»en starlet fra landet med stewardesseerfaring og kantineøjne«), Jomfru Maria (»din far er en due«), spøgelsesmor, varulv.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce