En radikal krise kalder på radikale analyser. En række bøger, der er udkommet på dansk på det seneste, udforsker forholdet mellem krise og kritik, analyse og aktivisme, klima og kapitalisme. Det er nøgler til nutiden, våben til fremtiden.
Aktivistisk læsning:Disse teoretiske og faglitterære tekster er nøglen til at forstå de kriser, vi gennemlever
Eskil Halberg skriver i sin 'Madpakker til Revolutionen' kritisk om den industrielle fødevareproduktion. Her får også tidligere Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) høvl for at have udtalt, at gule rapsmarker er natur. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen
Henter...
Hvordan skal vi forstå denne skøre tid, vi lever i? En tid, hvor kriserne konvergerer: Økologisk krise, økonomisk krise, og selvfølgelig også: covid-19, nu med over en halv million ofre. En tid, hvor endnu en sort mand er blevet myrdet af det amerikanske politi. En tid, hvor oliepriserne pludselig er negative – det var 20. april, at nyheden kom, at olieproducenter nu var villige til at betale for at komme af med deres olie.