Klistret sci-fi i den algoritmiske fremtid

Den bog, jeg har ventet på i størst spænding: Kristian Byskovs science fiction-roman ’Græsset’, lige udkommet på OVO press. Forfatter og billedkunstner Byskov vandt mange hjerter med sin debut, ’Mitose’ fra 2013, og den nye er cirka lige så god – det vil sige meget god. Det er et sært fremtidsunivers, den fremskriver, med kroppe og økosystemer og teknologier, der går i opløsning eller smelter sammen eller begge dele på én gang. Hvor algoritmerne nu klarer »sig selv, de skaber sine egne rum, som var de levende væsner. Menneskene bevæger sig omkring dem uden at ænse dem. Algoritmerne former netværk af koder der former den næste hændelse, skaber dens rum og tilfører den mening. Fremtiden er produceret…«. Meget af bogen foregår mere specifikt i virksomheden Ancion, der i de seneste hundrede år har været »den førende virksomhed inden for global fødevareoptimering«.

Her følger man så tre personer, Kirk, Karen og Keel. De to førstnævnte er søskende, men har ikke set hinanden i årevis. Keel er psykiater, men er lige så gal som sine patienter. Det er en bog om alt det; om fremtiden og nutiden, om hukommelsestab og melankoli, blæksprutter og algoritmer. Og om noget mere og mere klistret.