0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Store danske forlag lancerer festival som alternativ til Bogforum

Alle de, der i år må undvære Bogforum, kan trøste sig med den nystiftede Bogfestival, der vil finde sted 7.-8. november.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

På Bogfestival 7.-8. november vil man kunne deltage i litterære arrangementer landet over som en erstatning for aflyste Bogforum. Her ses Anne Linnet og Ritt Bjerregaard i samtale under bogmessen i 2017.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ingen forfatterstjerner, oplæsninger eller slagtilbud på sidste sæsons bestsellere eller kogebøger i Bella Center i år. Bogforum er aflyst. Men fra på mandag kan du tjekke ind på bogfestival.dk.

Det er navnet og web-adressen på et nyt tiltag, der over en weekend vil fejre bøger og forfattere med arrangementer i hele landet. Bag initiativet står Gyldendal og Politikens Forlag, men det er en åben platform, hvor enhver kan taste sit bogarrangement ind – så længe det foregår i Bogfestival-dagene 7.-8. november.

Det kan være forlag, der sender deres forfattere ud i landet for at møde læsere ved oplæsninger; det kan være Boghandlerforeningen, der står bag tiltag i boglader landet over; det kan være biblioteker eller private, der byder ind til bogsaloner, klassiske interview-seancer, morgenkaffe med oplæsning eller lignende.

Karen Bender, direktør hos Gyldendal, forventer stor opbakning fra branchen.

»Alle de forlag, jeg har talt med, vil gerne være med. Så jeg forventer, vi bliver mange. Plus boghandlere, biblioteker og andre kulturformidlere«.

Gyldendal har selv planer om at invitere til arrangementer på selve forlaget, men også på andre adresser, hvis coronasituationen er til det til den tid.

»Vi skal lave noget, vi hurtigt kan lukke ned igen, hvis det bliver nødvendigt. Det bliver lidt et græsrodsevent i år, hvor vi ikke slår et alt for stort brød op, men stadig forsøger at formidle en kontakt mellem læsere og forfattere«, siger Karen Bender.

Bogfestival er kommet i stand, efter 40 forlag en efter en trak sig fra Bogforum, da der var usikkerhed omkring coronaforanstaltningerne. Derfor er årets bogmesse aflyst og i stedet udskudt til næste år. Bogfestival er ikke tænkt som et varigt alternativ, da landets forlag allerede har meldt deres opbakning til Bogforum, når messen genopstår i 2021.

Mere live-litteratur på vej

Ud over den koncentrerede weekend-bogfest i november, der formentlig vil være mest synlig i København og Aarhus, har en række forlag planer om diverse litterære arrangementer spredt ud over landet i løbet af efteråret som et plaster på såret efter Bogforum-aflysningen.

Lindhardt og Ringhof har for eksempel hen over sommeren brugt kræfter på at planlægge, hvordan forfattere og læsere kan mødes alligevel – i biografer. Forfattere som Leif Davidsen, Merete Pryds Helle, Maren Uthaug og mange flere kommer rundt i landet, for eksempel til en række arrangementer i biografsale i blandt andet Esbjerg, Kolding, Lyngby og Hillerød. Derudover venter krimidage i Horsens og Holbæk, arrangementer i bogcafeer og et Bogbanko-arrangement hos Nordisk Film.

Og vores forfattere står som ivrige heste i stalden, der venter på at komme ud på græs

Politikens Forlag har netop offentliggjort LitteraTour, der er en landsdækkende forfatterturné, der finder sted i oktober, november og december med cirka 50 forskellige arrangementer. Det kan være talkshows, tematiske foredrag eller ’wine and crime’ i forsamlingshuse, teatre eller koncertsale. På programmet vil man finde danske forfattere, der er aktuelle med nye udgivelser i efteråret – både fiktion og nonfiktion.

»Vi prøver at komme så bredt ud som muligt, så læserne ikke kun møder os i storbyerne. Og vores forfattere står som ivrige heste i stalden, der venter på at komme ud på græs«, siger Pernille Weil, marketingchef for Politikens Forlag.

Annonce