»I ugevis drømte jeg nostalgisk om italienske somre, jeg aldrig selv havde taget del i, mens Sufjan Stevens soundtrack flød ud af mine høretelefoner«, skriver Felix Thorsen Katzenelson om sin oplevelse med filmen ’Call Me by Your Name’. Nu er André Acimans roman genudgivet i serien Forever Young. Du får forordet her.

Politikens brevkasseredaktør: »Kærlighed er hårdt arbejde, og kærligheden mellem to mænd er ikke nemmere«

Elio spilles af Timothée Chalamet i filmatiseringen af 'Call Me By Your Name'. Foto: Sony Pictures Classics via AP/Ritzau Scanpix
Elio spilles af Timothée Chalamet i filmatiseringen af 'Call Me By Your Name'. Foto: Sony Pictures Classics via AP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Kære læser

Må jeg gerne gætte på, hvorfor du er her nu? Måske har du allerede set filmen ’Call Me by Your Name’ og fik lyst til mere, det kan jeg godt forstå, sådan gik det for mig i sin tid. Måske har du hørt om filmen og vil gerne læse bogen først. Det forstår jeg godt, og jeg vil mene, de kan nydes både sammen og hver for sig. Måske har et klogt menneske givet dig bogen for at vise dig, at du ikke er alene. Det forstår jeg godt, for den her bog handler også om ensomhed. Måske er du læsehest, måske kunne du lide omslaget, måske har din lærer tvunget dig, måske står du i butikken og er lidt i tvivl – eller måske skal jeg bare blande mig udenom. Lige meget hvad, vil jeg gerne allerede nu sige til dig: Bare rolig, du er kommet til det rette sted. Men lad mig starte med, hvordan jeg selv ankom. Vi begynder en efterårsaften i København, og vi ender på en sommerferie et sted i Italien, lyder det ikke dejligt?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her