0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En forsinket gave fra en helt usædvanlig forfatterstemme

’Blomster i sneen’ fra 1989 understreger, at Gregor von Rezzori med sin erindringslitteratur havde noget helt særligt at byde på.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Udsnit af bogforsiden
Foto: Udsnit af bogforsiden

Omslaget prydes af Josef Dobrowskys 'Winter' fra 1932. Rezzori var selv en flittig kunstsamler. Så måske er det et af hans egne. Foto fra forsiden af bogen

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da Gregor von Rezzoris ’En antisemits erindringer’ med mere end 40 års forsinkelse omsider udkom på dansk, var det i mine øjne en af de helt store litterære begivenheder. Den statsløse altmuligmands erindringsværk om en opvækst i Bukovina, Rumænien og Østrig efter Østrig-Ungarns sammenbrud er et fuldtonet mesterværk om et mellemeuropæisk aftenland, som fortsætter med at fascinere.

Ud over forfatter var den flamboyante Gregor von Rezzori anerkendt journalist, reklametegner, manuskriptforfatter og stilig skuespiller i adskillige franske film sammen med bl.a. Jeanne Moreau, Brigitte Bardot og Anna Karina. Rezzori med de sicilianske aner og det vakse lille overskæg nåede at have tre statsborgerskaber, før han endte som selvvalgt statsløs. Man aner konturerne af en højt begavet omflakkende overlever, som i de store verdenskriges tumultariske epoke lærte sig kunsten at flyde oven på de oprørte vande. Måske er det også derfor, han som forfatter var bedre til begyndelser end til slutninger.

’En antisemits erindringer’ fra 1979 står som hans hovedværk. Da han i 1976 udgav mammutromanen ’Der Tod Meines Bruder Abel’, blev den mange steder hyldet som en europæisk generations milepæl, men bladrer man om til slutningen, finder man ordene »Slut på første bog«. Den anden bog lod vente på sig, og så gled bogen ud af den plads i litteraturhistorien, den på sit udgivelsestidspunkt ellers så ud til at være selvskreven til.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce