Da Gregor von Rezzoris ’En antisemits erindringer’ med mere end 40 års forsinkelse omsider udkom på dansk, var det i mine øjne en af de helt store litterære begivenheder. Den statsløse altmuligmands erindringsværk om en opvækst i Bukovina, Rumænien og Østrig efter Østrig-Ungarns sammenbrud er et fuldtonet mesterværk om et mellemeuropæisk aftenland, som fortsætter med at fascinere.
Ud over forfatter var den flamboyante Gregor von Rezzori anerkendt journalist, reklametegner, manuskriptforfatter og stilig skuespiller i adskillige franske film sammen med bl.a. Jeanne Moreau, Brigitte Bardot og Anna Karina. Rezzori med de sicilianske aner og det vakse lille overskæg nåede at have tre statsborgerskaber, før han endte som selvvalgt statsløs. Man aner konturerne af en højt begavet omflakkende overlever, som i de store verdenskriges tumultariske epoke lærte sig kunsten at flyde oven på de oprørte vande. Måske er det også derfor, han som forfatter var bedre til begyndelser end til slutninger.
’En antisemits erindringer’ fra 1979 står som hans hovedværk. Da han i 1976 udgav mammutromanen ’Der Tod Meines Bruder Abel’, blev den mange steder hyldet som en europæisk generations milepæl, men bladrer man om til slutningen, finder man ordene »Slut på første bog«. Den anden bog lod vente på sig, og så gled bogen ud af den plads i litteraturhistorien, den på sit udgivelsestidspunkt ellers så ud til at være selvskreven til.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
