Hvordan begyndte det her projekt?
»Det begyndte med, at jeg lavede en næsten lige så stor bog om ’Olsen-banden’ på samme forlag, Book Lab. Tidligere har jeg også skrevet om Erik Balling. En af mine bedste venner er så Jacob Wendt Jensen, der har skrevet om Lise Nørgaard og Ove Sprogøe. Så spurgte vi hinanden, om vi ikke skulle lave det her. Lise Nørgaard og Erik Balling mødtes for at lave ’Matador’, og jeg og Jacob mødtes for at lave den her bog. Det synes jeg på en måde er ret fint«.





