Det er en lidt-om-det-hele-roman, som lidt-af-det-hele-kunstneren her er sprunget ud i. Med begge ben og et vovemod, der smitter: For hvad fanden finder han nu på, filmklipperen, instruktøren, digteren og romanforfatteren Daniel Dencik?
»Der findes en vej kantet af timian og katastrofer/ det blev din vej«. Sætningen har sat sig ligesom flere andre af sætningerne fra det bumlende smukke langdigt om den evigt vandrende jøde og den (evigt) kriseramte mand, ’Via katastroferne’. Og fra den autobiografiske fortælling om en mands indædte kamp for retten til at se sine børn, ’Anden person ental’, husker jeg den febrile selvbeherskelse, den knivskarpe retorik.
Men jeg husker også en underliggende eksplosiv potens af den slags, vi i gamle dage kaldte ’maskulin’. Det er den, potensen, det hele på en måde også drejer sig om i Denciks nye roman, hvor hovedpersonerne Alicia og Trevor udspiller deres køns- og karriereliv med kendiskulturen, den kannibalistiske filmbranche, #MeToo, klimakrisen, identitetspolitikken, kapitalismekritikken, SoMe-trætheden, turistindustrien, ungdomsdyrkelsen, kønsrolledebatten (mangler vi noget?) som vildt bølgende bagtæppe. Og der er – i bogstavligste forstand – knald på: »Han havde aldrig oplevet en krop, der passede til hans på den måde. At trænge ind i hende var som at tråde en nål. Hun kaldte stedet mellem sine ben for sin halløjsa«. Ja, halløjsa, sa!
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
