Lidt over hundrede sider inde i Jógvan Isaksens fjerde heftige krimi om garderhøje og bredbringede William Hammer, tidligere jægersoldat og færøsk strisser, finder denne en mand korsfæstet på gulvet i en hytte. Ud over den bibelske torturmetode er han brændt i skridtet, har fået tæer og negle skåret af og som punktum en kugle for panden. Williams kollega Anton konstaterer lakonisk som en saga og tørt som skærpekød, at nogen har ikke været rare ved denne mand.

Så kort kan det siges blandt fæ og frænder, som nok lever fredeligt isoleret, men samtidig er vokset op med en fatalisme krydret med kristendom. Selv om volden synes eksorbitant ekstrem, har den evidens i plottet.