Hun er i vandrestøvler, mørk dynejakke, og det store, krøllede hår er bakset op på hovedet med et mønstret tørklæde. Rakel Haslund-Gjerrild kommer en anelse forpustet til interviewet, fordi hun ikke kunne dy sig for at spadsere fra hjemmet i Ørestad, ind over Amager Fælled og frem til Rådhuspladsen, da vintermorgenen pludselig blev oplyst af en gnistrende sol.

Og det giver mening, når hun fortæller om, hvordan hun i fem år i fantasien forsøgte at se verden gennem den afdøde kunstmaler Kristian Zahrtmanns øjne. Øjne, der altid lod sig begejstre af naturens skønhed.