Feltet til De Gyldne Laurbær er i år uden storfavorit. Morten Pape, Thomas Korsgaard og Josefine Klougart stikker ud. Men husk også digteren fra Store Kongensgade.

De Gyldne Laurbær er i dag også en pris, der fortæller om magtforholdene på bogmarkedet

Thomas Korsgaard er med romanen ’Man skulle nok have været der’ en af kandidaterne til de Gyldne Laurbær, som uddeles 3. februar. Foto: Simon Klein-Knudsen
Thomas Korsgaard er med romanen ’Man skulle nok have været der’ en af kandidaterne til de Gyldne Laurbær, som uddeles 3. februar. Foto: Simon Klein-Knudsen
Lyt til artiklen

Det kan virke uretfærdigt, men De Gyldne Laurbær er reelt den litterære pris, som alle danskere kender eller i hvert fald har hørt om. Derfor er det passende, at favoritterne til årets pris skal hentes forskellige steder i det danske landskab. Fra Ugandavej på Amager til verdens længste grusvej uden for Skive. Fra de bløde bakker på Mols til de indre og ydre landskaber i København K. Plus et par afstikkere til mere fjerne egne. Vinderen findes efter planen 3. februar.

Dermed ser alt ud til at blive anderledes, end det var i fjor. Dengang lignede Stine Pilgaard en oplagt prismodtager med sin roman ’Meter i sekundet’. Men hæderen var længe undervejs, for afstemningen hos landets boghandlere blev som følge af coronaen udskudt i flere måneder. Laureatfesten blev først holdt i november.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her