Plottet bliver aldrig lige så spændende som miljøbeskrivelserne i Karin Wiks kostskolekrimi. Især romanens finale føles som et tomt brag.

»Jeg ved, at de bare er teenagere, men de føles alligevel truende. Som om de når som helst kan vende sig imod mig«

Karin Wik (f. 1979) har en baggrund som journalist, men arbejder i dag som pr- og kommunikationskonsulent. 'Kostskolen' - eller 'Skolan', som den hedder i hjemlandet Sverige - er hendes debutroman. Foto: Emelie Asplund
Karin Wik (f. 1979) har en baggrund som journalist, men arbejder i dag som pr- og kommunikationskonsulent. 'Kostskolen' - eller 'Skolan', som den hedder i hjemlandet Sverige - er hendes debutroman. Foto: Emelie Asplund
Lyt til artiklen

Et dobbeltmord, en elitær kostskole langt inde i de svenske skove og godt med hemmeligheder og fortielser. Der er masser af muligheder for at strikke en spændende fortælling sammen af de ingredienser, og alligevel er det, som om brikkerne aldrig helt lægger sig på plads i Karin Wiks debutroman, ’Kostskolen’.

Der er ellers lagt op til et giftigt sammenstød mellem den tilknappede kostskole Axelsons og journalisten Ida, der som den eneste reporter (uvist af hvilken årsag) får lov til at besøge skolen for at skrive en reportage om stedet. Allerede fra begyndelsen beskriver Karin Wik veloplagt, hvordan alle landets journalister flokkedes om mordet på de to 16-årige drenge »hurtigere end myg på bare fødder en midsommeraften«, og det faktum, at Ida selv er tidligere Axelsons-elev, føjer kun til spændingen, da der er mulighed for at få både insiderviden og fortrængte minder i spil.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her