Alt for længe har pædagogisk litteratur haft et alt for dårligt ry. Hvad er der galt med litteratur, der vil og kan lære én noget? Tag nu f.eks. Torrey Peters’ roman ’Detransition, Baby’, der lige er blevet oversat til dansk. Måske den bedste bog, jeg læste sidste år! Men også en af de bøger, jeg lærte mest af. Selv om den ikke som sådan hverken var skrevet om mig eller til mig. Eller: Nok netop derfor!
Romanen handler om transkvinden Reese og hendes forhold til transkvinden Amy, som på et tidspunkt beslutter sig for at blive mand igen (deraf titlen) og i denne detransitionerede fase af sit liv møder Katrina, som han (Amy hedder nu/igen Ames) gør gravid. Men det er i virkeligheden Reese, der hele sit liv har drømt om at blive mor, og derfor præsenterer Ames både Reese og Katrina for det forslag, at de tre skal være forældre sammen og lave en queer familie ... Det er ligesom det store drama, plottet om man vil, men der er så mange andre dramaer inde i det.
