De unge mennesker er for længst sendt ud fra forårets konfirmationer efter i mange måneder at have gået til præst. Det er de færreste af dem, der i dag udsættes for et egentligt omvendelsesprojekt, hvor de kan få et personligt og inderligt forhold til Jesus. I stedet handler det primært om oplysning: Hvad er kristendom, kirke og tro!?
Men hvis de i løbet af konfirmationsforberedelsen, når de hører Depeche Mode, kan »reach out, touch faith«, er jeg som præst godt tilfreds. Til gengæld ryster jeg hvert år på hovedet ad de unges forestilling om, hvad det vil sige at være kristen.





