Alt i en roman kan blive interessant, hvis det er godt beskrevet. Selv grusom vold. Den populære norske krimiforfatter må dog erkende, at også han er gået alt, alt for langt.

Populær krimiforfatter udpenslede vold, tortur og smerte. Gik han for langt? Ja, erkender han

 »I en fortælling skal du kun have det med, du behøver, for at drive fortællingen fremad, kun sige det nødvendige. Hvis du går ud over det i voldsbeskrivelser, har du fejlet«, siger  den norske krimiforfatter Jo Nesbø. Foto: Gregers Tycho/RITZAU
»I en fortælling skal du kun have det med, du behøver, for at drive fortællingen fremad, kun sige det nødvendige. Hvis du går ud over det i voldsbeskrivelser, har du fejlet«, siger den norske krimiforfatter Jo Nesbø. Foto: Gregers Tycho/RITZAU
Lyt til artiklen

Kan krimier blive for blodige, for voldsomme, for meget? De senere år har det ofte været diskuteret, om krimigenren har passeret grænsen for, hvor udpenslet vold og menneskelige pinsler har lov til at være, selv om der faktisk er tale om beskrivelser i fiktive historier. Et af krimigenrens mest populære navne, norske Jo Nesbø, har nu erkendt, at kritikerne indimellem har ret. Han medgiver, at han også selv har været på den forkerte side af grænsen for det tilladelige.

I Norge er Nesbøs romanserie om den selvdestruktive efterforsker Harry Hole i denne uge blevet udvidet med den 13. roman i rækken. Når romanen i november udkommer på dansk, får den titlen ’Blodmånen’. Hvis Nesbø-læsere har fulgt serien, husker de nok også romanen ’Panserhjerte’ fra 2009. Her har Nesbø udtænkt et drabsvåben, som er rendyrket djævelskab.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her