Kim Skottes nye digtsamling bekymres over nedgangen i biodiversiteten. Men digtene virker lidt for ens.

Kim Skotte følger to lappedykkeres parringsspil. Men hvor er fandenivoldskheden i det?

Kim Skottes digte er præget af en følelse af længsel efter forbundethed med andre livsformer.  Foto: Tina Schwarz
Kim Skottes digte er præget af en følelse af længsel efter forbundethed med andre livsformer. Foto: Tina Schwarz
Lyt til artiklen

I kraft af sit handy format på 17 x 11 cm – lidt større end et sammenfoldet A5-ark – kan Kim Skottes nye digtsamling medbringes i en vindjakkelomme. Det vil utvivlsomt være i forfatterens ånd, eftersom bogen rummer lutter naturiagttagelser og er rigt befolket med dyr: fugle, insekter, pattedyr, krybdyr, enkelte fisk.

Indholdsfortegnelsen oplister karakteristisk nok ikke de enkelte teksters titler, men tværtimod deres steder – dels danske lokaliteter, dels omgivelser gæstet på rejser i Europa, Østasien og USA – for det centrale er netop situationen, øjeblikket, hvor det registrerende lyriske jeg oplever en koncentreret opmærksomhed. Vi har altså at gøre med en udpræget omverdensrettet og detaljeorienteret poesi, der understøttes udmærket gennem Tina Schwartz’ fotos af figurer og fossiler stillet på et bord eller holdt i en hånd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her