Skriv om det, du ved noget om. Sådan lyder et kendt råd til nye forfattere. Krimiforfatteren Anne Perry, som døde i sidste uge i alder af 84, må have lyttet. Da hun debuterede i 1979, skrev hun med en personlig erfaring om, hvordan det er at slå et andet menneske ihjel.
Det var dog på ingen måde en erfaring, hun skiltede med, da hun begyndte som forfatter. Hendes debutroman var henlagt til Victoria-tiden, og det blev efterhånden Anne Perrys speciale at skrive serier af krimihistorier, som foregik i anden halvdel af 1800-tallet. Hun gjorde det så godt, at det kunne imponere The New York Times’ kræsne krimianmelder Marilyn Stasio i 1991, da Perry fik udgivet ’Highgate Rise’:






