Hannah Lutz’ anden roman fortæller med sikker urolig puls om at være lige præcis tilstrækkeligt i live.
Mod slutningen af Hannah Lutz’ roman ’Selma’ er jeg-fortælleren Selmas voksne datter på ’geologisk eventyr’ med en veninde, hun skriver postkort hjem til sin mor, der ængsteligt modtager dem med forsinkelse.
»Eklogitten her gemmer ikke sine farver under lag af gråt, men du skal helt tæt på, hvis du vil se dem. Du skal lade øjet hvile«, skriver hun.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
