For et år siden begyndte mit nye liv med daglige barnevognsture, og derfor blev jeg lydbogslytter. Det havde jeg ikke været, siden jeg bladrede, når det sagde ’pling’ i min barndoms bog-og-bånd-udgave af ’Zorro’.
Mens alle andre omkring mig har lyttet til litteratur i årevis, har jeg været tilbageholdende, ligefrem skeptisk. Men jeg har indset, at lydbøger er den bedste og hurtigste kur mod den litterære fomo, der ramte, da jeg blev far. Sådan er jeg – bæreselebærende rundt på et søvnvrangvilligt vågenbarn klokken 4 om morgenen – kommet igennem ’Anna Karenina’. Og sådan har jeg – op og ned ad Assistens Kirkegårds grønne stier – kværnet Martin Larsens efterladte monsterroman ’Kronos’ drømme’.
