F ra nu af vil jeg kun læse bøger om Mols og Møn, om Amager, om Søhøjlandet og Sallingsund, jeg vil have historier fra Danmark, ikke kun de afsidesliggende egne, men alle steder, jeg vil opnå kendskab til de kendte og de ukendte myter, de små idyller og bagsiden af medaljen, det lokale i det lokale, om man så må sige. Jeg siger det, fordi jeg lige har læst Rasmus Theisens nye roman ’Molbohistorier’.
Værket er et moderne portræt af Mols, men den er også en fabel om en familie, og, ikke mindst, en historie om klimakrisen. Bogen er, som forlaget meget rigtigt skriver, at forstå som en folkhorrorroman . I en vis forstand foregår ’Molbohistorier’ ligesom i to tider, eller to verdener, på én gang. Der er den velkendte, realistiske, nutidige verden, og så er der den anden verden, nedenunder eller bagved eller ved siden af, en mytologisk og ret horroragtig verden.
