Kære Felix
Vi er i skyggelandet mellem sommerens salater, vinterens supper og siden dens steg og sovs. Bagedysten er i gang, men jeg har ikke lyst til søde sager. Hvad rør sig mon i gastronomiens landskab? Jeg har sendt dig tv-kokken Claus Holms bog ’Holms airfryer 4ever’. Det enormt hippe 4-tal siger mig, at vi er ude i noget moderne, men hvad vil luftfrituren os?
Mvh Benedicte
Kære Benedicte
Jeg var på Bogforum i år, og det var du også. Jeg så dig også, selvom du var svær at få øje på mellem alle de airfryer-kogebøger, der blev udstillet i år. Sidste år var det strikkebøgernes år, men 2023 var åbenbart luftstegerens. Meterhøje papbøger, hyldemeter efter hyldemeter, der kunne gøre selv Jussi Adler-Olsen misundelig, og ikke mindst programpunktet ’X Factor stjernen Nicklas Mietke synger Airfryer-sangen’.
Da en kollega gjorde mig opmærksom på sidstnævnte, følte jeg mig 2.000 år gammel, for jeg vidste ikke, hvem hverken Mietke eller hans sang var. Nu har jeg hørt den, det er en Gulddreng-agtig høhø-sang om alt det forskellige mad, man kan lave i sin airfryer (og nu føler jeg mig pludselig ung igen).
Jeg har ikke en airfryer, og inden jeg bladrede i den kogebog, du har sendt, var jeg stadig ikke helt sikker på, hvad det var. Jeg ved bare, at vi er ude i en egentlig viral madlavningsmetode. TikTok og Instagram flyder over i airfryers, opskrifter på pomfritter, brød, salater, steg og kage, men også memes om airfryers, airfryertatoveringer og sange nok til mange ’Bogfora’.
Bestsellerlisten bugner også af airfryers, og om lidt kommer der til at være både maskiner og bøger under juletræerne. Claus Holms sært ungdommelige forsøg (det 4tal der!) på at ride med på succesens bølge begynder kækt:
»Holm var en af de første, der tog airfryeren til sig her i Danmark«.
Det er i afsnittet ’Velkommen’, og det er Holm, der skriver om sig selv i tredjeperson – så er køkkenøen ligesom pisset af. Så følger ellers kikærteslik, skæve pølsehorn, indbagt porre og cookies. Der er åbenbart ikke meget, man ikke kan fritere frem i luftovnen. Og det er nemt. I hvert fald er de fleste af opskrifterne korte nok til, at alle os, hvis hjerner er ødelagt af internettets friture, også kan følge med.
Sprødhedens tidsalder
Men hvordan er airfryeren blevet samtidens mest virale madtrend? Jeg tror, det handler om ’umami’, og ikke smagen, men tendensen. I 2020 udgav det amerikanske rådgivningsfirma/kreative bureau Nemesis et blogindlæg om det, de kalder ’Umamiteorien’.
Det er dejlig æterisk, men grundlæggende lagde Nemesis mærke til, at forbrugerne ville have for-meget-heden, det overgjorte. Tænk Bronuts og The Alchemist, oplevelsen over materien, det, der er smukkere på billeder end i virkeligheden. De udvider det til meget mere end mad, men lad os blive i gastronomien i dag.
Men det var dengang, da still-billedet endnu havde magten, nu er det videoen. Det betyder, at tingene ikke bare skal se lækre ud, de skal også lyde lækre, og der kommer airfryeren ind. Vi er kommet ind i sprødhedens tidsalder, hvor det, der knaser, er guld. Den stegte kartoffels knæk, den laberttørre lyd af et knivblad, der svirper henover noget ovngyldent. Det, der kommer ud af airfryeren, er med et rigtig internetord: Tilfredsstillende.
Et eller andet glædescenter i hjernen aktiveres, når man ser otte videoer på 40 sekunder med folk, der laver forskellige slags kylling i cornflakes. Knas, knas, kærlighed.
Jeg spurgte en med fingeren på madpulsen, og han mener, at airfryeren lige nu er på sin højeste tinde, så vil den blive kikset for til sidst at finde sit naturlige leje. Han mener, den kan få samme historie som mikrobølgeovnen, der også længe var udskældt, men nu er blevet standardudstyr i mange familiekøkkener.
Men indtil normalen, så nyd sprødhedens guldbrune-alder.
fortsæt med at læse
